Finanstilsynets redegørelse om inspektion i Jyske Realkredit A/S

17.12.2025



Finanstilsynet var i juni 2025 på inspektion i Jyske Realkredit A/S (Jyske Realkredit). Inspektionen fokuserede på Jyske Realkredits nedskrivninger og restancer samt på instituttets fonds-, funding- og likviditetsområde. Fonds- og funding dækker over risikostyring vedrørende udstedelse af obligationer og placering af midler, herunder markedsrisikoområdet og risici omfattet af balanceprincippet.

På inspektionen gennemgik Finanstilsynet relevante politikker, forretnings-gange, rapportering og validering indenfor de to områder. Inspektionen af restancer og nedskrivninger omfattede desuden en gennemgang af 30 eksponeringer.


${loading}